Servicedesigner til Sekretariatet for Ledelse og Kommunikation i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Er du servicedesigner, og vil du være med til at undersøge og udvikle, hvordan borgerne og virksomhederne oplever mødet med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune? Kan du tænke kreativt og skabe holdbare løsninger sammen med ledere, medarbejdere og borgere?
Synes du, det er spændende at være i felten og arbejde tæt med borgere og virksomheder? Har du kompetencerne til at skabe løsninger, der både sikrer gode oplevelser og hjælper ledige københavnere i job og uddannelse? Så er du måske den medarbejder, vi søger.
Om stillingen
Du vil blive en del af en lille servicedesignenhed, der arbejder med at undersøge, designe, teste og implementere nye servicer og løsninger i tæt samarbejde med hele forvaltningen. Formålet med enheden er, at den skal arbejde intensivt med at udvikle nye måder til at sikre, at borgere og virksomheder oplever en indsats, der både virker og giver mening for dem i mødet med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
Enheden er i Sekretariatet for Ledelse og Kommunikation, og du vil have din daglige gang både på Københavns Rådhus og der, hvor beskæftigelses- og integrationsindsatsen møder de københavnske borgere og virksomheder.
Du kommer til at arbejde sammen med alle dele af forvaltningen, lige fra den øverste politiske og administrative ledelse til chefer og medarbejdere. Det er derfor vigtigt, at du både har erfaring med at anvende servicedesign i praksis, og at du er i stand til at kommunikere værdien af kvalitative metoder, brugerinddragelse og servicedesign til andre faggrupper. Vi søger en profil, der er nysgerrig, kreativ og struktureret, og som har en velafprøvet servicedesignværktøjskasse i bagagen.
Arbejdsopgaver
Feltarbejde med fx interviews af både borgere, virksomheder og medarbejdere
Udarbejde analyser med udgangspunkt i kvalitative metoder
Understøtte testning og implementering af nye løsninger ved brug af bl.a. brugertests af prototyper på fremtidige løsninger
Udarbejde notater og indstillinger til borgmester og direktion
Den kandidat, vi søger,
har en relevant baggrund, fx fra design, antropologi, sociologi eller lign.
har erfaring med at arbejde med servicedesign og brugercentreret design
er en holdspiller, der trives med at arbejde med forskellige faggrupper
har gerne erfaring med arbejdet i en politisk ledet organisation,men det er ikke et krav
Vi lægger derudover vægt på, at du er
en stærk kommunikator, både mundtligt og skriftligt
nytænkende, reflekterende og løsningsorienteret
god til at håndtere mange sideløbende opgaver og kan arbejde selvstændigt
Enheden for Servicedesign er en del af Sekretariatet for Ledelse og Kommunikation. Her bliver du en del af et sekretariat på godt 20 medarbejdere, hvor der også arbejdes med politiker- og direktionsbetjening samt kommunikation. Vi er en travl og humørfyldt arbejdsplads, hvor fleksibilitet går begge veje.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.
Ønsket tiltrædelse er den 1. september 2020. Dit primære arbejdssted vil være Københavns Rådhus.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Sofie Munk på click apply eller servicedesignchef Lars Elmgreen på 2046 5483.
Du kan læse mere om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen på:https://www.kk.dk/bif.
Søg via nedenstående link senest tirsdag den 19. maj 2020
More jobs at Københavns Kommune

Service Designer
Københavns Kommune

Service Designer
Københavns Kommune

Service Designer
Københavns Kommune
More jobs in Denmark

Service Designer
Københavns Kommune

Senior Service Designer
The LEGO Group
Report this Job Listing
Proud Partners


We can help you attract the best service design talent and grow your brand. Partner with us.
Don’t miss important updates.
Join our email list to stay updated on new jobs, resources, events, and more to help you with your career