Service Designer

CBB Mobil
Brænder du for at omsætte kundebehov til enkle designløsninger? Besidder du en høj grad af beslutningsevne? Og vil du med på CBB Mobils rejse mod fortsat at være Danmarks bedste digitale kundeservice? Så er det dig, vi gerne vil have med i familien som vores nye Service Designer!
Danmarks bedste digitale kundeservice
I CBB Mobil har vi en klar ambition om at være et lige-ud-af-landevejen mobilselskab. Det betyder, at vi altid har fokus på at levere enkle kundeoplevelser helt uden bøvl og vores kunder har senest kvitteret med prisen som Danmarks bedste digitale kundeservice.
Kan du sikre enkle online designløsninger med en stor forståelse for din kunde?
Som vores nye Service Designer skal du være med til udvikle vores store og små digitale journeys. Du skal gøre os endnu skarpere på, hvordan vi omsætter vores mange kundeindsigter og data til gode brugeroplevelser, så kunderne bliver hængende og kun har behov for at kontakte os, når det virkelig gælder.
Vi er på en spændende on-going digital rejse og vi skal bla. lykkes med at optimere vores betalingsflow på tværs af online og fysiske touchpoints. Du får en vigtig rolle i dette højt prioriterede tværgående projekt, hvor du med dine specialistkompetencer indenfor design af services bliver afgørende for, at vi fortsat kan tilbyde vores kunder en enkel og sammenhængende kundeoplevelse.
Mere specifikt vil du:
- Identificere kunde- og forretningsbehov og omsætte det til koncepter og løsninger
- Formidle løsninger gennem forskellige former for prototyping
- Gennemføre kvalitative brugertest og andre typer inddragelse af vores kunder
En del af et ambitiøst løsningsorienteret team
Som vores nye Service Designer bliver du en del af vores Produkt- og Kundeoplevelses team, som består af tre Service Designere og en Kommunikationskonsulent. Teamet har ansvar for at udvikle nye og optimere eksisterende kunderejser ved at fjerne pain points og øge kvaliteten i vores kundeoplevelser. Løsningsorienteret og et konstant ønske om at gøre tingene smartere er et af kendetegnene ved teamet.
Du evner at formidle dine løsninger
For at få succes i stillingen er det vigtigt, at du kan udtrykke dig visuelt og kunne præsentere dine løsninger i større sammenhænge og argumentere for dine holdninger.
Fagligt forestiller vi os, at du har en relevant uddannelse, fx fra ITU, Industriel Designer eller noget tilsvarende og har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med online-services, user experience design og designprocesser.
Du kan lide at fixe ting
Som person bidrager du med dine ideer og tøver ikke med at sige din mening og tænke anderledes, så vi kontinuerligt kan lykkes med lande de bedste løsninger på tværs af teknik, kunder og forretning. Du har lyst til at tage ansvar for egne projekter og rækker gerne ud til andre interessenter, for du tror på, at de bedste resultater opnås i samspillet mellem forskellige kompetencer. Og så bidrager du til den gode stemning i det daglige, og ligesom alle os andre i CBB Mobil er du ærlig, kærlig og uden bøvl i alt, hvad du gør – for det er kernen i vores kultur.
Nye værktøjer er en del af hverdagen
I teamet arbejder vi altid tværfagligt og prioriterer at arbejde med data og indsigt. Vi er tæt på vores kunder og får hurtigt respons på vores indsats. Vi benytter Google Sprints og agile arbejdsmetoder til at styre designprocessen og er altid åbne for at tage nye metoder i brug.
Føl dig hjemme når du er på arbejde
Du kan se frem til en fantastisk arbejdsplads, hvor der er plads til, at du kan være dig selv. Vi tror på, at jo mere du føler dig hjemme, jo sjovere er det at gå på arbejde. Selvom vi er ambitiøse og arbejder energisk, er stemningen afslappet. Og vi ser det som en styrke at have mange forskellige profiler og erfaringer i huset.
Noget for dig?
Har du lyst til at blive en del af CBB-familien som vores nye Service Designer? Så søg stillingen via linket her på siden. Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Mette Bakke, Head of Products & Customer Experience, 60 50 31 95.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest d. 24. juni 2020
More jobs at CBB Mobil
We haven't found any other jobs at CBB Mobil.
More jobs in Denmark

Service Designer
Københavns Kommune

Senior Service Designer
The LEGO Group
Report this Job Listing
Proud Partners


We can help you attract the best service design talent and grow your brand. Partner with us.
Don’t miss important updates.
Join our email list to stay updated on new jobs, resources, events, and more to help you with your career